Terapi á la Læsø: Kaffe, venskab og vandreture | Nordfyns Bibliotek

I Anna Mejlhedes roman ”Håbets ø” udforskes sorgen, og hvordan man finder sig selv undervejs i krisen.

I dette tilfælde må romanens hovedperson Ifigenia kaldet Ifi, se sig sat skakmat af sorgen over tabet af sin elskede Einar. Hun går helt i stå, glemmer sine aftaler, forsømmer sit job og til sidst må hun forlade sit liv i København og flygte til Læsø med Einars aske i kufferten.

Ifi har ikke længere nogen familie - både hendes far, mor og moster er døde. Hendes nærmeste relation i København, er kollegaen og veninden Henriette, som har skaffet huset på Læsø.

I starten af romanen lukker Ifi verden ude, men langsomt trænger verden ind til hende. Fortællingen er opdelt efter måneder – det er marts, da hun ankommer til Læsø. Hun bruger meget af tiden på at vandre i den storslåede natur. En dag møder hun den fåmælte kvinde, Julie, og som et frø i foråret spirer et venskab mellem de to; et venskab, der udvikler sig som årstiderne skrider frem. De fleste dage mødes de og drikker kaffe ved vandet – og det bliver til en hel del kaffe! Venskabet hjælper Ifi tilbage til livet, og Julie, der også har sit at slås med, liver tilsvarende op hen ad vejen.

I det lille tanghus kan Ifi ikke få døren op til husets ene værelse, og den gamle mand, Søren, som ejer huset, forklarer, at nøglen er blevet væk. Under forskellige påskud ringer han med mellemrum til hende og hans insisteren på kontakt undrer hende. 

Langt om længe finder Ifi nøglen til værelset, og i de opstablede kasser finder hun en viden, der vender op og ned på hendes liv.

Mejlhede, der selv er flyttet fra København til Læsø, skriver fortællingen i jeg-form i et enkelt og sanseligt sprog. En fin roman om at forlige sig med livet og finde en ny plads i det. De smukke beskrivelser af Læsø, dens natur og mennesker står stærkt og spiller godt sammen med den eftertænksomme fortælling. 

af bibliotekar Marie Høst