Tilbud til skoler | Nordfyns Bibliotek

Tilbud til skoler

Photo: Bibliotek & Borgerservice

Vi vil gerne bidrage til dine elevers lyst til at læse og lære. Derfor har vi en række tilbud, som du kan benytte dig af.


Vi kan byde på gode oplevelser for alle klassetrin. Måske har dine elever brug for hjælp til videnssøgning i en emneuge? Eller måske vil de have godt af en fælles oplevelse udenfor klasseværelset?

I får en rundvisning, lærer bibliotekets indhold at kende og bliver klogere på, hvordan I kan bruge stedet. Formålet er at pirre elevernes læselyst og inspirere til fortsat læsning.

Tid: 1-2 lektioner
Sted: Biblioteket
Klassetrin: Alle klassetrin

Hvis de deltagende elever skal oprettes som lånere skal de medbringe en underskevet for forældretilladelse, eller skal forældrene oprette barnet som låner via Bliv låner | Nordfyns Bibliotek

Til elever i udskolingen kan vi efter aftale give en intro til de digitale tjenester, såsom eReolen og bibliotek.dk. 

Formålet er at give dem redskaber til selvstændig brug af bibliotekets ressourcer i uddannelsen.

Tid: 1-2 lektioner
Sted: Biblioteket eller skolen
Klassetrin: 7.-9. klassetrin

Hvis de deltagende elever skal oprettes som lånere skal de medbringe en underskevet for forældretilladelse, eller skal forældrene oprette barnet som låner via Bliv låner | Nordfyns Bibliotek

Læs Løs handler om at skabe læselyst og læseglæde. To bibliotekarer prøsenterer og anbefaler nye og spændende bøger til frilæsning.

Foregår præsentationen på biblioteket, kan I også vælge at få en rundvisning med mulighed for at låne materialer med hjem.

Læs Løs kan kombinderes med en biblioteksorientering

Tid: 1 lektion
Sted: Biblioteket eller skolen
Klassetrin: Alle klassetrin

Ønskes der særlige forfattere eller emner, skal det aftales med biblioteket i god tid.

Hvis de deltagende elever skal oprettes som lånere skal de medbringe en underskevet for forældretilladelse, eller skal forældrene oprette barnet som låner via Bliv låner | Nordfyns Bibliotek

En forfatter inviteres på besøg på biblioteket for f.eks. at fortælle om sine bøger, hvordan det er at være forfatter og hvor idéerne kommer fra. Som lærer foreslår du de forfattere, du kunne tænke dig at få besøg af. Baseret på forslagene og økonomien arrangeres et begrænset antal forfatterarrangementer i løbet af skoleåret efter først-til-mølle-princippet.

Kontakt biblioteket ang. forfatterønsker.
Derudover forventes det, at eleverne har læst en eller flere bøger af forfatteren og har forberedt enkelte spørgsmål til denne.

Tid: 1-2 lektioner
Sted: Biblioteket
Klassetrin: 4.-5. klassetrin

Undervisning i god søgeteknik og kildekritik. Lektionen baseres på et emne eller en opgave, I arbejder med i forvejen for, at udbyttet bliver bedst muligt. Formålet er, at eleverne skal lære at søge viden effektivt og samtidig blive bedre til at vurdere kilders anvendelighed.

Af hensyn til elevernes udbytte skal bibliotekets kontaktperson oplyses om deres emne/opgave senest 3 uger inden lektionen.

Tid: 1 lektion
Sted: I klassen
Klassetrin: 6.-9. klassetrin

Hver elev skal desuden have internetforbundet computer eller PD klar ved lektionens start.

En bento box er en japansk madkasse, hvor maden er placeret i små rum, så den tager sig så delikat ud som muligt.

En BogBento er et billede af en bog, hvor man udenom har sat fysiske objekter, der passer til historien eller personerne i bogen. I BogBento gælder det om at være kreativ og iscenesætte en bog i en kvadratisk setting, som man kender det fra Instagram.

Med BogBento lærer eleverne at forstå og formidle bøgers tematikker og budskaber gennem deres egne visuelle og æstetisk fremstillinger. Eleverne styrker deres evner til at reflektere over deres læseoplevelser og til at formidle deres budskab til en bestemt målgruppe ved bevidst at vælge udtryksformer billedmæssigt og sprogligt.

BogBento kan efter aftale udstilles på biblioteker i Bogense, Otterup eller Søndersø.

Tid: 1 lektion
Sted: Biblioteket eller skolen
Klassetrin: 4.-9. klassetrin

Læs med tju-hej består af en række bogmærker, der kobler læsning med en bevægelsesinstruks. Det kan være læs, mens du gynger eller læs, mens du står på et ben.
Ved at koble læsning med bevægelse opstår anderledes læseoplevelser, og vi prikker til læselysten på nye måder. Det gør ikke noget, om bogen læses halvt eller helt færdig. Det er koblingen mellem bevægelse og læsning, der er i centrum.

Tid: 1 lektion
Sted: Biblioteket
Klassetrin: 1.-3. klassetrin

Læs med tju-hej kan kombineres med en biblioteksorientering. Kontakt biblioteket for at høre om mulighederne.

Brug eReolen Go! i folkeskoleklassen og få adgang til tusindvis af e-bøger og lydbøger til børn i alderen 7-14 år.

eReolen Go kan bruges via web eller App, og eleverne logger ind med Uni-login – både på skolen og derhjemme

Tilbuddet til skolerne handler om at stimulere frilæsning, hvilket er i tråd med kommunens og folkebibliotekets læsestrategier.  

Læs mere om eReolen GO! for skoler eller kontakt biblioteket for yderligere informationer.
 

Hvis elever skal oprettes som lånere i forbindelse med et af tilbuddene skal der udfyldes en forældretilladelse.

Der er 2 måder, det kan gøres på:

I udskriver forældretilladelsen og sender den hjem med eleverne, som så har den med tilbage til jer. I afleverer så forældretilladelsern til biblioteket inden eller på dagen.

Udskriv forældretilladelse til oprettelse af personer under 18 år (åbner pdf-dokument)

 

En anden mulighed er at forældre eller værge digitalt selv kan oprette børn eller unge under 18 år. Oprettelsen forudsætter at forældre/værge har MitID. 

Der kan gå op til tre arbejdsdage, fra de har fuldført oprettelsen, til at barnet er oprettet. 
Ønskes et børnelånerkort til eleven, kan eleven få udleveret et kort i bibliotekernes betjente åbningstid eller i forbindelse med tilbuddet.

Opret barn som låner (åbner digital selvbetjening)

Til lærere: Alle vores tilbud til skoler er også samlet i folderen 'Læring og læselyst', som kan læses digitalt.
 

Kontakt:

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke et af tilbuddene, så kontakt biblioteket på 64828784 - kontaktperson: Anne



Af: mec

Udgivet: Fredag 18. september 2020 • Opdateret: Onsdag 1. november 2023

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Brug mørke farver
Skjul medier