Photo: Viholderhackerneude.dk

På denne side bliver du klogere på din egen it-sikkerhed - også på hvor galt det kan gå, hvis du ikke gør noget.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gøre, vil vi gerne hjælpe dig med at holde hackeren ude.

At holde sig sikker i forhold til it skal opfattes som et våbenkapløb. Derfor er det desværre ikke noget, du blot kan forholde dig til én gang, og så er alt i orden. Hackerne finder hele tiden nye muligheder - både i it-systemerne og i vores egen adfærd. Derfor skal man være opmærksom på, hvad man selv gør, og hvor man har risikoadfærd.

 

Overvej følgende udfordringer

 

Synes du også, at Windows bare skulle slappe lidt af med alle de der opdateringer?

 

38 pct. af danskerne ved ikke, at softwareopdateringer bl.a. har til formål at afhjælpe sikkerhedsudfordringer (Userneeds 2017). Opfat opdateringer som vedligehold og reparationer på dit hus - et råddent vindue er lettere for tyven at liste op.

Løsning: Du kan sætte apps og programmer til at opdatere automatisk. På siden Sikkerdigital.dk kan du se, hvordan du sætter automatisk opdatering til på computer og mobil.

 

 

Har du også handlet på tvivlsomnetbiks.dk?


Mere end 100.000 danskere bliver hvert år udsat for svindel i fup-butikker på nettet (Finans Danmark).

Løsning: Tjek "Om os"-siden i netbutikken, som fupbutikkerne ofte sjusker med, og vurder om sproget på hjemmesiden har mange fejl, hvis der er det, skal du fatte mistanke.
Der er andre måder at spotte en fupbutik - Læs mere på e-mærket.dk, og se også, hvor man anmelder det, hvis man har været uheldig.

Samvirke har en lidt mere detaljeret guide til at se om en butik er en fup-butik.

 

 

10.000 feriefotos, 100 timers familievideoer, 1 kop kaffe i pc'en og 0 backup. Kender du det?


Hver tredje dansker har prøvet at miste data, som ikke kunne genskabes, fordi det ikke var sikkerhedskopieret (Userneeds 2017). Sikre data ligger to steder. Dit forsikringsselskab kan ikke give dig dine minder tilbage.

 

Løsning: Lav en kopi af de filer, du vil sikre, f.eks. på en ekstern harddisk - husk at mange af dine fotos ligger i din telefon.
Sørg for at minde dig selv om at lave den næste kopi - måske i din kalender?
Der er andre steder at lægge kopier - læs mere om sikkerhedskopier på Sikkerdigital.dk

 

 

Kan du forklare dine børn om phishing og smishing?


6 ud af 10 danskere har modtaget e-mails og sms'er og beskeder på messenger med forsøg på phishing eller smishing (DK-CERT 2017).
Hver femte dansker har fået hacket deres primære e-mailkonto og/eller profil på sociale medier (Userneeds 2017).

Hackerne angriber dig ved at lokke dig til at afgive personlige informationer. De vil ofte angive en du kender, en offentlig myndighed eller en virksomhed som afsender.

 

Løsning: Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er forsøg på fup, kan du undersøge det ved f.eks. at ringe eller maile til den, der står som afsender.

Send aldrig dine personlige oplysninger (kreditkort-, MitID og CPR-info) i hverken en e-mail, sms eller messenger. Åbn aldrig et link i en e-mail, sms eller messenger-besked, som leder direkte til MitID-login eller indtastning af kreditkort-oplysninger. 

 

 

Hvem har egentlig brug for mere end ét kodeord? 

Ifølge Borgernes Informationssikkerhed (DK-CERT 2017) genbruger 66 pct. passwords på tværs af tjenester.
Har en hacker knækket én af dine koder, er næste skridt at afprøve den på andre tjenester. Så har du måske ikke kun mistet kontrollen over din facebook-konto, men også din mail-konto, din pc og i værste fald din bank-konto.

Løsning: Brug ét kodeord pr tjeneste. På Sikkerdigital.dk kan du lære, hvordan du laver et godt kodeord, og hvordan du kan holde styr på alle de kodeord, du i virkeligheden har brug for.

 

Vi har samlet nogle links sammen til dig, så du via nedenstående sider kan blive rigtig godt rustet til at klare dig it-sikkert:

 

Sikkerdigital.dk

Find gode råd, vejledninger og værktøjer, som hjælper dig til en mere sikker digital hverdag.

"Sikkerdigital” er et fællesoffentligt samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen, Center for cybersikkerhed, Forbrugerrådet Tænk og andre aktører.

sikkerdigital.dk/borger

 

 

E-mærket

Her kan du finde e-mærkede certificerede webshops eller tjekke om den netbutik, du måske vil handle på er e-mærket. Når du handler på en e-mærket webshop, er du dækket af e-mærkets køberbeskyttelse.

E-mærket arbejder for sikker nethandel og certificerer gode danske webshops.

www.emaerket.dk/

 

 

Hvad gør du, når det er gået rigtig galt og nogen misbruger din identitet? 

Det kan begynde med en stjålet pung eller mobil, en hacket hjemmeside eller tilsyneladende uskyldig e-mail. Men der kan gå lang tid, før du opdager at nogen for eksempel misbruger dit cpr-nummer.

Digitaliseringsstyrelsen driver en hotline vedr. identitetstyveri. Der kan du få hjælp hvis du er bekymret for, om du er blevet udsat for identitetstyveri. Ring til 33 98 00 98.

 

 

Hvad gør du, hvis din computer er "taget til fange"?

Gode råd er dyre, hvis billedet på din computerskærm pludselig skifter farve og et rødt trusselsbrev dukker op og siger, at du har 48 timer til at betale 5000 kroner, hvis ikke dine filer skal være tabt for altid.

Heldigvis har sikkerhedsfirmaer de seneste år forsøgt at dekryptere de ondsindede programmer og udgive nøgler til dem. Du kan derfor være heldig, at der er en nøgle til netop dén type, du er ramt af.
På hjemmesiden nomoreransom.org er der hjælp at hente, hvis du er kommet galt afsted og din computer er blevet låst eller krypteret af personer, der forlanger penge for at give dig adgangen igen. No More Ransom er et samarbejde med hollandsk politi og Europol. På hjemmesiden, der også er på dansk, får du hjælp til at identificere truslen og fjerne den, hvis der er en nøgle til.

 

 

Deling på internettet af billeder og film med krænkende indhold, som er taget, optaget og videresendt uden samtykke fra personerne, der optræder, er ulovligt.

 

30 procent af 915 unge danskere i alderen 13-17 år har inden for det seneste år oplevet, at andre unge har taget seksuelle billeder af nogen i det skjulte og delt dem på nettet. Det viser en undersøgelse, som Red Barnet har foretaget. Hver 20. af de adspurgte har fået delt et intim- eller nøgenbillede uden deres tilladelse, og lige så mange svarer, at nogen har brugt seksuelle billeder af dem til at true eller afpresse dem.

På siden Sikker Digital finder gode råd til at få stoppet deling af billeder og film op nettet.

På politi.dk finder du informationer om digitale seksualforbrydelser, og der står, hvad du skal gøre i tilfælde af politianmeldelse.

 

 



Af: mah

Udgivet: Søndag 6. september 2020 • Opdateret: Tirsdag 16. januar 2024