Helvede trænger til nye lampeskærme | Nordfyns Bibliotek

"Velkommen til helvede. Åbent 24/7. Vi påtager os intet ansvar for ejendele, der forsvinder under opholdet. Lad alt håb fare."

Man er da nødt til at læse en bog, der hedder helvede, er man ikke? Det nåede jeg i hvert fald frem til. Erlend Loe har skrevet om nyskilte Rakel, som ved et tilfælde finder trappen ned til helvede da hun graver i sin have. Dernede møder hun Satan, som er en nydelig herre i jakkesæt - Gud er for øvrigt hans søster. Satan viser Rakel rundt i helvede, og hun synes faktisk hele stedet trænger til lidt opfriskning. Et par pæne lampeskærme ville også pynte lidt! Rakel og Satan forelsker sig i hinanden, men de regler, der er i helvede, og dem, der er i de levendes verden, gør det svært at få forholdet til at fungere.

Som læser opdager man, at der er utal af store og små synder, som vi hidtil næppe har været opmærksomme på: ”… her har jeg anbragt dem, der sætter sig yderst på bussædet, selvom der er ledigt på det inderste… Og her er dem, der synes, det smager godt med ananas på pizzaen. Og dem, der hader sne”, fortæller djævelen under en rundvisning.

Romanen undersøger, hvad der sker, når gammeltestamentlige principper sættes op mod nutidens normer. F.eks. kommer der mange pudsige debatter ud af mødet mellem de urgamle tanker om synd og straf og nutidens opfattelse af straffens formål - at man skal lære af sin straf. I helvede er det sædvane at skyde folk i hjertet, hvis de har bedrevet utugt, men Rakel synes, det er barnligt og påpeger: ”Hvis man går i seng med andre end sin partner, er det tit et symptom på, at der er noget galt i forholdet.” og hun mener egentlig, at Gud er temmelig empatisvækket.

Det er en fornøjelse at læse romanens humoristiske leg med vores forestillinger og ord om helvede, samtidig med at de store etiske spørgsmål udfordres i lampeskæret fra kulsort humor.

af bibliotekar Marie Høst