Falske værdier af Lee Child | Nordfyns Bibliotek

Falske værdier af Lee Child

Photo: Bibliotek & Borgerservice

Falske værdier er Lee Childs debutroman tilbage fra 1997 og den første i serien om actionhelten Jack Reacher.



Siden er der lavet to biograffilm om Reacher, med Tom Cruise i hovedrollen. Men hvor Cruise er 170 cm høj og vejer 67 kg, er den 'rigtige' Jack Reacher i en lidt anden kategori, med sine 195 cm og 115 kg. Reacher er en tidligere militærpolitimand, der efter at have fået nok af tjenesten, vælger at blive en'drifter'; en vagabondlignende skikkelse, der lever fra hånd til mund, som konstant rejser på kryds og tværs af sit 'hjemland' USA (han er født i Berlin og er opvokset på alverdens militærbaser).

Da Reacher ankommer den lille sydstatsby Margrave, bliver han anholdt og anklaget for mord. Han ved selv at han er uskyldig, for han har ikke dræbt nogen, i hvert fald ikke her på det seneste.. og helt sikkert ikke i Margrave, hvor han aldrig tidligere har været. Det viser sig, at den lille idylliske by er gennemsyret af korruption og kriminalitet, og at Reacher er en passende syndebuk. En rutineanbringelse i det nærmeste fængsel udvikler sig til en kamp på liv og død, hvor Reacher både får brug for sine evner til analytisk tænkning og ikke mindst til kamp. Som historien udspiller sig, skal Reacher benytte al sin erfaring for at kunne skelne ven fra fjende. Det viser sig bl.a. at flere af de lokale politifolk er involveret, men han finder også forbundsfæller. Kriminaliteten viser sig at have internationale dimensioner, og Reacher får sig en overraskelse da hans egen brors navn dukker op.

Serien om Jack Reacher omfatter efterhånden flere end 20 titler, og Falske værdier er uden tvivl en af de allerbedste. Jack Reacher er inderst inde et godt menneske: mens han giver de skyldige en hårdhændet behandling, er hans omtanke for almindelige mennesker hele tiden tydelig, og han er en mand der lever efter mottoet 'håb på det bedste, forbered dig på det værste'. Lee Child har alt i alt formået at opbygge en spændende og sympatisk moderne helteskikkelse.

Af bibliotekar Hans Trygve Birkeland
 

Af Lee Child (2018)
Da den hårdkogte ex-militærmand Jack Reacher kommer til Georgia på sin planløse, sentimentale rejse og snubler over et mord der viser sig at angå ham personligt, må han standse, opklare og hævne en stinkende ondskab
Af Lee Child (2018)
Ved et uheldigt tilfælde bliver Jack Reacher kidnappet på åben gade sammen med en ung kvinde, der er kidnappernes egentlige mål. Hvilke planer har de for hende og hvem er hun?
Af Lee Child (2002)
Den forhenværende militærpolitimand Jack Reacher bliver opsøgt af en privatdetektiv i Key West. Reacher undlader at afsløre sin identitet, men da han finder privatdetektiven myrdet, ved han at det gælder om at komme væk
Emneord: Jack Reacher
Af Lee Child (2011)
Jack Reacher med en fortid hos militærpolitiet kommer heldigt på banen igen i en sag, hvor hans unikke analyseevner kan bruges. Mangemilliardæren Lanes steddatter og kone er blevet kidnappet; løsesummen er blevet betalt, hvorfor dukker de ikke op?
Af Lee Child (2009)
Jack Reacher lever som vagabond, men går i aktion igen, da han bliver kontaktet af sin gamle enhed, hvor foreløbig en er blevet likvideret i det, der ligner en målrettet aktion mod enheden
Af Lee Child (2010)
Jack Reacher spotter en mulig selvmordsbomber i et tog og forsøger at stoppe hende, men alt går galt, og han hvirvles ind i et sindrigt spil, hvor han skal kæmpe mod både al-Qaeda og FBI. Han giver dog ikke op, men kæmper både for sandheden og for sit liv
Af Lee Child (2015)
En voldsom snestorm hærger South Dakota, hvor en morder nærmer sig den mindre by Bolton. Heldigvis ankommer Jack Reacher, helt tilfældigt, til Bolton og snart har han fingrene i en sag, der trækker sine blodige spor til et hemmeligt militæranlæg lidt udenfor Bolton
Af Lee Child (2016)
Ex-militærmanden Jack Reacher ankommer til en lille by i staten Nebraska i USA. Her hersker familien Duncan med hård hånd og snart må Reacher kæmpe for sit liv, mens han prøver at afdække, hvorfor en pige forsvandt mange år tidligere
Af Lee Child (2012)
Jack Reacher med en fortid hos militærpolitiet sendes på en efterforskningsopgave langt inde i Mississippi. Her er begået et makabert kvindedrab, og på den nærliggende militærbase er det altafgørende, at drabet ikke på nogen måde kan forbindes med basen
Emneord: Jack Reacher mord
Af Lee Child (2017)
På vej til Virginia blaffer Jack Reacher sig til kørelejlighed med to mænd og en kvinde. Det viser sig dog snart, at kvinden ikke er i bilen frivilligt, og snart er Jack involveret i en sag om kidnapning og mord
Af Lee Child (2017)
Den tidligere militærmand Jack Reacher opsøger sin tidligere afdelings nye chef, men ender med at blive anklaget for mord. For at sikre en retfærdig behandling stikker han af, og en drabelig kamp for at blive renset begynder. Hvem kan han stole på?
Af Lee Child (2017)
Jack Reacher skal sammen med den unge CIA-agent Casey Nice finde frem til hvilken snigeskytte, der prøvede at dræbe den franske præsident. For Reacher bliver det rent personligt, da han har en fortid med en af de potentielle gerningsmænd
Af Lee Child (2018)
Den hårdtslående Jake Reacher er involveret i en sag om en forsvundet FBI-agent med tråde til internettets mørkeste sider
Af Lee Child (2021)
En skummel handel er ved at finde sted i Tyskland. En ukendt amerikaner kræver svimlende 100 millioner dollars, men hvad kan købe for det beløb? I samarbejde med både FBI og CIA må militærpolitimanden Jack Reacher træde til for at forhindre en katastrofe
Af Lee Child (2018)
Noveller om actionhelten Jack Reacher, tidligere militærmand og nu ensom vandrer og retfærdighedssøgende mysterieløser


Af: mec

Udgivet: Torsdag 6. juni 2019 • Opdateret: Mandag 7. september 2020

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Brug mørke farver
Skjul medier