Slut op, nu fejrer vi den første maj
1. maj fejrer vi Arbejdernes Internationale Kampdag; en tradition der trækker tråde helt tilbage til 1800-tallet. Det er en dag vi i Danmark nok bedst forbinder med taler, sange og kolde fadøl.
Af webredaktionen
Men der er selvfølgelig meget mere til det end det. Dagen handler både om at anerkende det hårde arbejde lønmodtagere udfører for samfundet, og om at stå op for deres rettigheder og levevilkår. Og hvis der er noget vi er gode til at skrive bøger om, så er det arbejderens levevilkår.
Du kommer ikke igennem det danske skolesystem uden at møde forfattere som Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø og Tove Ditlevsen. Den danske kanon er fyldt med proletarlitteratur, udviklingsromaner og samfundskritik. Skildringerne af det barske arbejderliv og drømmen om at ændre på tingene finder vi i Pelle Erobreren. Hvordan er helt almindelig arbejderfamilie har sin tilværelse i en lille lejlighed, ser vi i den første del af Københavnertrilogien. Begge disse værker er ikke kun bredt kendt og læst i Danmark, men har opnået international status. For ganske nyligt gav New York Times endda Ditlevsens selvbiografiske trilogi endda en plads på deres liste over de 100 bedste bøger fra det 21. århundrede (hvor trilogien for første gang udkom i samlet udgave på engelsk).
Tiderne har ændret sig, og det samme har arbejdet. Samfundet er ikke det samme, men der er alligevel genkendelige træk. Fabrikken er for mange blevet skiftet ud med computerskærmen, og samlebåndsarbejdet med servicefag. Takket være netop de bevægelser og værdier som kampdagen værner om, er arbejde i dag lagt mindre præget af arbejdsulykker og dødelighed. For dem i hårdt fysisk arbejde, er nedslidning dog stadig en helt reel del af tilværelsen. Og for mange andre er søgen efter de bedre levevilkår blevet erstattet med søgen efter mening.
Begge dele afspejler sig i vores litteratur, er særligt søgen efter mening i hverdagen fylder mere i denne tid præget af individualisme. ”Work-life balance” og ”karrieremenneske” er udtryk der har vundet indpas de seneste årtier, og de er derfor selvfølgelig også at finde i litteraturen.
Gå på opdagelse i den danske arbejderlitteratur, fra 1800-tallet til i dag, lige her: