Forfængelighed går aldrig af mode

Billedet af Dorian Gray er en gammel klassiker, der, som andre klassikere, behandler et emne, der stadig finder relevans i 2026. Faktisk er Wildes roman fra 1890 kun blevet mere relevant med tiden.

Sat i 1890’ernes London, følger romanen Dorian Gray, en ung mand, der lader sig forføre af de livsnydende filosofier fremført af Lord Henry. Fortællingen tager en mørk drejning, idét Dorian ønsker at portrættet af ham må ældes i stedet for ham selv, så han kan forblive ung og smuk. Ønsket opfyldes og leder med årerne til makabre afsløringer om det moralske forfald, hans hedonistiske livsstil har bragt ham.

Wildes kritik af det Victorianske samfund, kunne lige så godt have været en kritik af vores. I stedet for et malet portræt, ville Dorian nok have en Instagramprofil nu om dage, men tematikken er den samme. Et liv funderet i overfladisk skønhed og begæret efter daglig nydelse løber løbsk, hvis vi ingen moralske grænser sætter for os selv. Hvad der ved første øjekast ser smukt ud, kan i virkeligheden gemme på nogle grimme sandheder.

Læsning ses ofte som en selvstændig hobby, men noget af det bedste er at kunne diskutere sine yndlingsbøger sammen med andre læsere. Det fik jeg mulighed for i sidste måned, da en lokal læsekreds også læste Billedet af Dorian Gray. Det var en fornøjelse at høre andres perspektiver på romanen, og sammen havde vi en spændende diskussion om den samfundskritik romanen fremlægger. Nogle af os havde læst den før, andre havde ikke, men vi fik alle noget nyt ud af den.

Jeg anbefaler bogen til alle, der har lyst til at kigge nærmere på, hvad forfængelighed kan gøre ved psyken, og som værdsætter en smuk stilistisk læseoplevelse. Samtidig er det ikke en dårlig vej ind i de klassiske værker, da bogen er både kort, og dens tematikker klare i spyttet.