Ikke for de sarte

Med en titel der rammer dig lige i ansigtet, er det svært at gå forbi denne bog uden at måtte kigge nærmere med forsinket forbløffelse. ”Jeg er glad for min mor døde”? Ingen siger den slags uden at mene det. Og man kommer det da slet ikke på forsiden af sin selvbiografi uden VIRKELIG at mene det.

Jennette McCurdy var i sin barndom og ungdom en anerkendt børneskuespiller, bedst kendt for sin rolle i tv-serien ”iCarly” – som denne skribent grådigt slugte, når hun besøgte sine bedsteforældre med den store tv-pakke. Skuespillerdrømmen var dog aldrig McCurdys egen, men derimod hendes mors.

Moren, Debra, er altoverskyggende i McCurdys liv. Debra siger selv, at hun blot ønsker at give sin datter det liv, hun mener, hun selv fortjente men aldrig fik. Hun tvinger sin datter til at gå til auditions til diverse film og serier, danse og synge, og underlægger hende en streng diæt. Selv det at gå i bad, er noget McCurdy først får lov at gøre alene sent i teenageårene.

Parallelt med Debras drømme om glamour, ser vi også ind bag kulisserne i familielivet. Et arbejderklassehjem med plettede gulve, og hvor fire børn sover på liggeunderlag i stuen. McCurdy er, i sin barndom, dog aldrig andet end taknemmelig for sin mors opmærksomhed og strenge krav. Hvordan skulle man kunne være andet, når moren ugentligt tvinger sine børn til at se den hjemmevideo, der blev filmet, da hun var døende af kræft? Vær glad for at mor er her – hun var her næsten ikke. 

Bogen følger McCurdy fra hun er seks år gammel, og modsat hvordan mange skriver deres selvbiografi, beskriver McCurdy intet i bogen som om hun ser tilbage. Hun er seks, 10, 14, 16 år gammel, og læseren får lov at træde ind i et helt intimt rum med mor og datter, der kun tillader begrænset plads til refleksion mellem siderne. Som læser må vi pinedød følge McCurdy gennem hendes liv og karriere indtil morens død, hvor der endelig opstår et åndehul til, sammen med forfatteren selv, at hviske ”jeg er glad for at hun er død.”

Jeg anbefaler denne bog til læsere interesseret i komplicerede forældre-barn forhold, og ”bagsiden af medaljen” historier, såvel alle dem der værdsætter uanfægtet humor. Den eneste jeg ikke anbefaler McCurdys biografi til, er sarte sjæle.