En samlet huskeliste på hjemmeside og app | Nordfyns Bibliotek

En samlet huskeliste på hjemmeside og app

Photo: Redia

Nu er huskelisten i din biblioteksapp og huskelisten på bibliotekets hjemmeside smeltet sammen, så det bliver nemmere for dig at holde styr på listerne.


Én samlet huskeliste


Fremover bliver det nemmere for dig at holde styr på dine huskelister. Huskelisten i app'en 'Biblioteket' og huskelisten på bibliotekets hjemmeside er lagt sammen. Dermed har du altid det fulde overblik over de bøger, du gerne vil huske, uanset hvilken platform du bruger.

 

Det skal du gøre:

Du skal lige logge ind på hjemmesiden for at få huskelisten fra hjemmesiden samlet med den i app'en.

 

Hvis du bruger en ældre version af vores app, kan det være nødvendigt at opdatere den. Du finder links til både Android og iPhone/iPad herunder.


Opdatér til den nyeste version af "Biblioteket"

 

Download Biblioteket app - version til Android

 

Download Biblioteket app - version til iPhone og iPad

 

Har du ikke downloadet biblioteksappen endnu?


Så er det værd at overveje, for den giver dig adgang til mange af de funktioner, som du ellers kender fra vores hjemmeside.
 

Har du app'en kan du nemt:

  • søge og bestille f.eks. bøger, e-bøger, musik, film eller spil
  • få overblik over dine reserveringer og lån
  • forlænge låneperioden for dine lånte materialer
  • blive inspireret til gode oplevelser, koncerter og foredrag
  • se bibliotekernes åbningstider og adresser
  • betale mellemværende via MobilePay
  • læse nyheder fra biblioteket


Af: mah

Udgivet: Torsdag 22. oktober 2020 • Opdateret: Torsdag 29. oktober 2020

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Brug mørke farver
Skjul medier