15 børnebøger shortlistet til Kulturministeriets børnebogspriser | Nordfyns Bibliotek

15 børnebøger shortlistet til Kulturministeriets børnebogspriser

Photo: Kulturministeriets børne-og ungdomsbogpris

Her får du et overblik over de 15 bøger, der er shortlistet til at modtage Kulturministeriets forfatterpris og Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger.


Hvert år udpeger Kulturministeriet to af årets allerbedste børne- og ungdomsbøger skrevet og illustreret af nogle af de bedste danske forfattere og illustratorer. Bøgerne udvælges på baggrund af deres ekstraordinære kunstneriske kvalitet. Blandt de 15 shortlistede bøger nomineres tre bøger til hver pris. De nominerede bøger offentliggøres i april, og i juni afholdes prisoverrækkelse, hvor prismodtagerne og deres bøger hyldes.

Tendenser i årets shortlistede værker til forfatterprisen

Værkerne viser stor originalitet i forhold til emne, stil og målgruppe, og de dækker både helt aktuelle og eviggyldige temaer som klima, køn og kærlighed. Der findes alvor og indlevelse i skildringerne af sårbare børn og unge, og der er afvæbnende humor i mødet med livets absurditeter. Sproget er billedrigt og nyskabende, hvad enten det drejer sig om konkret poesi om fugle eller prosa om fiktive fortider og fremtider.

Tendenser i årets shortlistede værker til illustratorprisen

Der er stor diversitet i de visuelle udtryk på den børnelitterære scene, og årets mange billedbøger rummer både stramme, grafiske layouts, avantgardistiske farveflader, retro-looks, monstrøse detaljer og karikaturer. At tegneserien og den grafiske roman har fået mere og mere plads i den visuelle børne- og ungdomslitteratur afspejles også i årets shortliste. Der skabes billeder af børn og unges skrækfantasier og ønskeforestillinger, både de klassiske mareridt og de mere klimaorienterede af slagsen samt de skøre og emanciperende forestillinger.

Læs mere om tendenserne på Kulturministeriets hjemmeside

 

De 8 bøger shortlistet til Kulturministeriets Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger er:


De 8 bøger shortlistet til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger er:

Find de shortlistede bøger enten på nordfynsbib.dk eller bibliotek.dk
 

En dreng har en mormor og en mormor. Det undrer drengens ven, Asle, der spørger, hvordan han kender forskel på dem. Drengen tygger lidt på spørgsmålet. Det synes han er let, for mormor og mormor er meget forskellige
Serie: 
Af Adam O. (2020)
Danmark er dækket af skrald og fire børn kæmper for at få deres forældre igen. Ramona kæmper for at få sin familie igen, samtidig med at hun vil afsløre Atlas' skumle planer
Kan du lide tegneserier, eller vil du bare gere have en flot og godt fortalt vinkel på historien om kong Christian d. 7., dronning Caroline Mathilde og kongens livlæge Struensee, så er dette et fantastisk bud

10-årige Merle bor sammen med sin mor, der er alkoholiker. En aften går Merles mor på værtshus, men hun kommer ikke hjem igen, og Merle sætter sig for at finde sin far, som hun aldrig har mødt
Serie: 
Af Erik Barfoed (2020)
Om 11-årige Tom som kæmper med fattigdom og elendighed i 1800-tallets England. Hans oplevelser byder på nederlag og sejre, men mest af alt på flugt, sult og tæv. Tom finder styrken i venskab og håbet om at vende hjem til sin mor og søster
Anna er med sin mor flygtet fra en voldelig far. De vil begynde på et nyt liv. Anna kæmper med at gøre sig fri af fortiden og finde sig selv, samtidig med hun får nye venner og forelsker sig


Af: mec

Udgivet: Tirsdag 16. marts 2021 • Opdateret: Torsdag 18. marts 2021

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Brug mørke farver
Skjul medier