Sød tøs, pæn pige…. eller?

Jeg læste med fornøjelse Anna Juuls roman Penge & bacon, så jeg har glædet mig til at læse den nye roman Sød tøs. Den levede fuldt ud op til forventningerne! 

I Sød tøs møder vi Anne, der lige er blevet forladt af sin kæreste, fordi hun angiveligt er "for sød". Efter bruddet opfordrer hendes tre veninder hende til at gå i terapi, og men forløbet får hende til at stille spørgsmål ved både sine venskaber, sin identitet og den rolle som "den søde pige", hun altid har haft. Anne får også hurtigt en ny kæreste, men alligevel går det ikke helt så godt for hende, da hun begynder at øve sig i at sætte grænser!

I løbet af romanen bliver konflikterne i venindegruppen langt mere alvorlige, end de først virker, og idéen om at sætte grænser får uventede konsekvenser for Anne. Handlingen tager en overraskende drejning, og romanen får en uventet slutning, som jeg ikke vil afsløre her. Jeg kan sige så meget, at den fik mig til at tænke på Ane Riels Urværk…

Sød tøs er en skarp og vittig samtidsroman, der er skrevet i et fængende sprog. Bogen er inddelt i korte afsnit, hvilket jeg elsker, for så kan jeg gå til og fra bogen, som jeg har lyst. Det bærende element er humoren, og jeg var meget underholdt af de absurde handlinger og situationer, som bogens – i øvrigt meget troværdige – personer kommer ud i. 

Endeligt er jeg en sted- og årstidslæser. I Sød tøs befinder vi os primært i indre København med en enkelt afstikker til Roskilde og til et sommerhusområde, og vi er der om vinteren. Det er ikke nødvendigvis vigtigt for selve historien, men som læser danner jeg mig hurtigt mine indre billeder af hovedstaden i en grå, våd halvmørk årstid, og det passer godt til historien!

Jeg anbefaler Sød tøs til læsere af moderne, samtidskritisk litteratur, der har en indholdsmæssig tyngde og som også er underspillet, absurd og morsom.