Japansk café-magi

Den summende lyd af snak og en espressomaskines sprutten; klirren af kopper og duften af kaffebønner. Jeg har en stor forkærlighed for cafébesøg, gerne i selskab med en god veninde. Sommetider kan jeg blive så opslugt af en samtale, at jeg glemmer at drikke kaffen. Der sker ikke andet, end at jeg drikker kaffen kold og tænker på, om den mon ville smage bedre med et par isterninger. Så nemt er det ikke for kaffedrikkerne på en lille, anonym café i Tokyo. I denne fiktive café kan det have store konsekvenser, hvis man glemmer sin kaffe; man kan i værste fald blive et spøgelse. 

I Toshikazu Kawaguchis roman ”Before the coffee gets cold” findes der en helt særlig café, hvor gæsterne kan rejse tilbage i tiden. Dog er der nogle regler: de kan kun rejse tilbage til tidspunkter, der er foregået inde i caféen, og man skal rejse tilbage til nutiden, før kaffen bliver kold. Fordi det ikke er den slags storslåede tidsrejser, hvor man kan redde menneskeheden eller se fortidens mammutter, er caféens enestående egenskab stille gået i glemmebogen, og caféen er ofte halvtom og stille. 

Ud fra dette unikke koncept er der kommet en virkelig fin roman om fire forskellige kærlighedsforhold. Alle fire er medrivende og interessante, og jeg fældede en tåre eller to til flere af dem. For selvom konceptet med tidsrejse ikke er realistisk, er hjertet af bogen det universelle og det menneskelige. Kawaguchi beskriver usentimentalt og alligevel nænsomt karakterernes gøren og tanker med et enkelt sprog. Personalet på caféen og flere af kunderne er med i alle fire kapitler, hvor flere af dem introduceres som en sidekarakter, for så senere at blive en hovedkarakter i deres egen historie. Det fungerer fremragende og giver læseren en ømhed og sympati for disse mennesker. 

Jeg kan især anbefale bogen til læsere af nyere japansk litteratur, magisk realisme og dem, som gerne vil røres. Vi har bogen på engelsk, men den kan også reserveres på dansk.