Barndommens magi skildret i polsk klassiker

”Hvert år i juli tog min far afsted til kurbadene, mens min mor, min storebror og jeg blev tilbage, overladt til de berusende sommerdages hvide glød. Vi bladrede, bedøvede af lyset, i feriens store bog, hvis sider blændede os, men gemte på gyldne pærers svimlende søde frugtkød” – man kan genkende, mærke, smage barndommens sommer, i denne indledning til Kanelbutikkerne af Bruno Schulz – sikke en start på en bog!

Alt i denne samling af 18 indbyrdes forbundne fortællinger taler til sanserne – også titlen. Kanelbutikkerne er fra 1934, den tager afsæt i forfatterens barndomsby i Polen. Gennem drengen Józefs blik møder vi en jødisk familie og den lille provinsby, hvor hverdagen hele tiden glider over i drøm, myte og fantasi. I centrum står faderen Jakub, en excentrisk klædehandler, hvis tiltagende galskab på sin egen måde åbner verden for sønnen. Hans sære foredrag, eksperimenter og fugleprojekt bliver en kamp for fantasien og poesien mod en mere prosaisk og moderne virkelighed.

Stemningerne i fortællingerne er vigtigere end handlingen. Naturen er levende, voldsom og foranderlig, og grænsen mellem mennesker, dyr, ting og materie synes hele tiden at omdefineres. Samtidig løber en følelse af tab gennem bogen: barndommen, den gamle by og en hel europæisk-jødisk verden er på vej til at forsvinde.

Schulz skriver overdådigt, billedmættet og ekstremt sanseligt med lange, fabulerende sætninger, hvor farver, lugte, lys og mærkværdige associationer næsten får virkeligheden til at vokse ud over sig selv. Han er født i 1892, og er vokset op i den spændende tid, der ledte op til første verdenskrig. 

Jeg valgte bogen på grund af den fantastiske titel og den stemning, der siver ud fra hver side. Den er en sproglig nydelse, og den indkapsler både oplevelsen af det tabte Europa og barndommens fantastiske magi i et vildt, foruroligende og også smukt univers.