Servicemeddelelse

Læs og lyt til bøger på bibliotekets hjemmeside

eReolens materialer er flyttet ind her på hjemmesiden, så nu kan du både læse e-bøger og lytte til lydbøger direkte på nordfynsbib.dk – nemt og hurtigt.

Af MAH

Der er gode nyheder til dig, der gerne vil samle dine læse- og lytteoplevelser ét sted. Nu kan du nemlig både læse e-bøger og lytte til lydbøger direkte på nordfynsbib.dk.

Tidligere blev du sendt videre til eReolen, men nu er det blevet meget nemmere at tilgå dine lånte materialer.

Når du søger efter en e-bog eller lydbog, får du automatisk tilbudt at låne materialet. Når du har logget ind med dit bibliotekslogin, får du direkte adgang til din udvalgte bog.

Bemærk, at selvom du er logget ind i en anden kommune end din hjemkommune, kan du stadig reservere og låne digitale materialer. Det er dog vigtigt at vide, at lån og reservationer altid tæller med i hjemkommunens kvote.

Alle borgere får nu adgang til 71120 ebøger, 42094 lydbøger, 4976 podcast, 2254 billedbøger, 260 tegneserier, 109 graphic novels, 27 årbøger, 9 stykker musik.