Danske pas
Photo: Colourbox

Bestilling af pas

Du skal bestille tid til at få lavet et pas. 

Der er forskellige dokumentationsbehov ved børn og voksne, læs mere om pas til børn og voksne.

GÅ TIL PAS TIL BØRNGÅ TIL PAS TIL VOKSNE

 

Afhentning af pas

Ved afhentning af nyt pas, skal der ikke bestilles tid. 

  • Hvis du er fyldt 18 år, skal du som udgangspunkt selv afhente dit pas.
  • Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan passet enten afhentes af dig selv eller en af dine forældre. 
  • Hvis passet hentes af en anden, skal der vises en fuldmagt.  Klik her for fuldmagten

Hvis passet ikke er hullet ved bestilling af nyt pas, skal dette medbringes.
Hvis passet er hullet, skal du kunne fremvise andet legitimation f.eks. kørekort, sundhedskort ved afhentning. 

I forbindelse med pasbestillingen, vil det blive aftalt, hvor du kan få dit nye pas udleveret. Det kan enten være:

  • Det selvbetjente passkab i Otterup i bibliotekets betjente eller selvbetjente åbningstid.
  • Ved personligt fremmøde i Søndersø eller Bogense i bibliotekets betjente åbningstid.

Hent dit pas i passkabet i Otterup

Du kan afhente dit pas i bibliotekets betjente eller selvbetjente tid. Passkabet befinder sig på biblioteket i Otterup, og står til højre inde på selve biblioteket. 

Når du står foran passkabet, skal du åbne linket i den tilsendte sms vedrørende pasafhentning. Du logger ind med MitID på din egen telefon for at kunne tilgå en kode, som skal benyttes til at åbne passkabet. 

For at få udleveret dit nye pas fra passkabet, skal du medbringe følgende:

  • Dit eksisterende gamle pas skal medbringes, hvis det ved bestilling af det nye pas ikke er blevet hullet 
  • MitID (eller koden som du har fået via linket i SMS’en)
  • Pas til børn under 18 år kan forældre afhente ved brug af deres MitID.

 

Pas, som ikke bliver afhentet inden for 6 måneder efter tidspunktet for ansøgningen, vil blive makuleret og på forsvarlig vis bortskaffet af kommunen. Ved efterfølgende ansøgning om nyt pas vil der skulle betales dobbeltgebyr, da tidligere pas ikke kan medbringes ved pasansøgningen.



Af: lijo

Udgivet: Mandag 14. september 2020 • Opdateret: Tirsdag 14. november 2023