Spor i sneen

Tonny Vorms Spor i sneen er en lavmælt, men intens roman, hvor handlingen – om en dansk politimand udstationeret i Østgrønland under Anden Verdenskrig – mere fungerer som bagtæppe end drivkraft. Det, der virkelig bider sig fast, er den isnende følelse af isolation og menneskelig.  Vi følger Marius Jensen, en dansk slædefører, der på patrulje opdager, at nazister er ankommet til Grønland, der er strategisk vigtigt på grund af vejrstationer, som både de allierede og tyskerne ønsker kontrol over. Handlingen drives frem gennem slædejagter, skuddueller og en eksistentiel kamp om overlevelse i iskolde, ufremkommelige landskaber. Bogen kombinerer dokumentariske fakta med intens skønlitteratur og menneskelige dilemmaer under krigens pres. 

Grønland i 1940’erne er ikke kun langt væk fra Danmark – det er en helt anden virkelighed. Eneste kontakt med omverden er via radio, som er utrolig vejrafhængig og derfor meget ustabil og usikker. Når vinteren kommer, er det ikke bare naturen, man konfronteres med – det er stilheden, mørket og det faktum, at hvis noget går galt, så er man alene. Rigtigt alene.

Vorm skriver med en afdæmpet præcision, der spejler det grønlandske landskab: smukt, nøgent og nådesløst. Kulden trænger ikke bare ind i kroppen på romanens personer, men også i læserens egen – det er næsten umuligt ikke at forestille sig, hvordan det må være at vågne op i en hytte med rimfrost på væggene og først høre nyt hjemmefra efter flere måneder.

Spor i sneen er ikke en spændingsroman i klassisk forstand, men den rummer en dyb spænding i selve livsvilkårene. Den minder os om en tid, hvor man kunne være adskilt fra verden i et omfang, vi i dag knap kan begribe – og hvor det at overleve ikke var givet, men en daglig kamp mod elementerne.