Sanselig historisk fortælling fra Læsø

Hvis man holder af historiske romaner med stærke karakterer og sanselige beskrivelser, så er Ræveår en bog, man ikke må gå glip af. Romanen foregår omkring år 1780 på Læsø og giver et realistisk indblik i kvindernes barske liv på en ø, hvor mændene er til søs det meste af tiden – og hvor ansvaret og sliddet ligger hos de tilbageværende kvinder.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen formår at væve både hverdagsliv, natur og historiske begivenheder sammen på en måde, der føles nærværende og ægte. Romanens styrke ligger i det konkrete. Vi mærker det fysiske arbejde, sveden, sliddet med at tænge tage og forarbejde hør. Vi ser fårene blive vasket og klippet, og vi mærker vinterens kulde. Vi ser blodet, sveden, de mange fødsler og den allesteds nærværende død, som er en del af kvindernes liv. Trods intriger og overtro ser vi også fællesskabet og solidariteten mellem kvinderne. Det er en kollektivroman, hvor flere kvinder – som Signe, Kirsten og Nielsine – træder frem med hver deres liv, tro og kamp.

Et særligt greb i romanen er den røde hunræv, der sniger sig gennem lyngen og observerer menneskenes verden. Ræven tilfører fortællingen en poetisk og næsten magisk dimension, hvor naturens blik giver os en ny vinkel på de menneskelige dramaer.

Romanen skildrer også den dramatiske nat i 1780, hvor linjeskibet Printz Friderich forliste, og over 600 mænd måtte reddes i land. Den historiske hændelse bringer nye forbindelser, uægte børn og flere prøvelser for øens kvinder.

Ræveår er en rørende, smukt skrevet og sanselig fortælling om kvindeliv, overlevelse, rænkespil og fællesskab i en barsk tid. Den minder os om, at hverdagen rummer en værdi i sig selv og at styrke kan tage mange former.