
- Date
- Tid
- 18:30 - 20:00
- Sted
- Parkeringspladsen ved Dallund Slot
- Adresse
-
Dallundvej 63
5471 Søndersø
Danmark
Oplev naturen på en helt ny måde – tag med litteraturen ud i naturen.
Litterær gåtur fortsætter sin rute omkring Dallund Sø og har denne gang Shakespeare med som tema. Den engelske skjald, der sagde “hele verden er en scene,” får nyt liv i den smukke natur.
Shakespeare er et navn de fleste kender, men som mange aldrig har læst. Hans værker kan virke støvede, men de var heller aldrig skrevet til at blive læst – de skal opføres!
På denne gåtur præsenterer bibliotekar Josefine en række af Shakespeares stærkeste monologer – de romantiske, de tragiske og de humoristiske. Hun er ikke skuespiller, men vil gøre sit bedste for at levendegøre teksterne.
Turen vil blive på 2,5 km i et tempo, hvor alle kan følge med. Pauserne er fortrinsvis stående. Påklædning efter vejret. Naturen og litteraturen er skøn i al slags vejr, og derfor aflyses turen som udgangspunkt ikke i regnvejr.
Turen varer ca. 1½ time.
Det sker: Tirsdag d. 2. september 2025 kl. 18:30 – 20:00
Mødested: P-pladsen ved Dallund Slot, Dallundvej 63, 5471 Søndersø
Gratis deltagelse med tilmelding på www.nordfynsbib.dk/arrangementer
Tilmelding senest torsdag d. 28. august 2025 – bemærk, at der er et begrænset antal pladser.
Arrangør: Bibliotek & Borgerservice Nordfyn