DR's Romanklub på Nordfyns Biblioteker
Har du lyst til at læse nye danske romaner og dele dine læseoplevelser med andre?

| | Så har du igen i år mulighed for at deltage i DR’s romanklub på Nordfyns Biblioteker. Den første bog er ”Apropos Opa” af Julia Butschkow, og den vil blive diskuteret tirsdag d. 19. januar 2010 kl. 10.00 på Søndersø Bibliotek. |
Sådan foregår det: Vi meddeler den næste roman og dato i god tid (cirka 4-5 uger) og skaffer bøgerne. Som deltager i Romanklubben deler man en bog med en af de andre deltagere. Vi mødes på biblioteket den aftalte dag og diskuterer romanen.
DR besøger, optager og bringer klip fra udvalgte romanklubdebatter på biblioteker rundt om i landet og forfatteren kommenterer læsernes observationer og debat. Umiddelbart efter sendes debat og forfatterens kommentarer i radioen og offentliggøres også på hjemmesiderne: litteratursiden.dk og dr.dk.
I foråret bliver vinderen af DR’s Romanpris 2009 udvalgt blandt de deltagende romaner.
Du melder dig til hele sæsonen, og vi samles fire gange.
Tilmelding modtages på tlf. 64 82 86 80 eller 64 82 83 80 eller pr. mail til bib-ott@nordfynskommune.dk.
Læs mere om DR Romanklub på: www.dr.dk/roman
Der tages forbehold for ændringer.