Forside  |  Print  |  Tekstversion  |  Søg  |  ABC  |  Sitemap

 

 

 

Retningslinier

 

Det er gratis at benytte bibliotekernes basisydelser.

 

Lånerkort

For at låne eller bestille materialer via Internet skal man oprettes som bruger. Sygesikringsbeviset benyttes som lånerkort. Børn under 14 år kan enten bruge sygesikringsbevis eller få lavet et lånerkort.

 

Bortkomne kort og misbrug 

Ethvert lån er personligt.

Hvis lånerkort eller sygesikringsbevis bortkommer, gives besked til biblioteket, hvorefter biblioteket kan spærre kortet, så andre ikke kan låne på det. Låneren har ansvar for misbrug indtil kortet er spærret.

 

Giv besked om navne- og adresseændringer, også ændring af e-mailadresse, da det ikke sker automatisk.

 

Lånetid

Den normale lånetid er 35 dage. Nogle materialer kan have anden lånetid.

Det fremgår af udlånskvitteringen, hvornår materialerne senest skal afleveres.

 

Lånetiden kan forlænges, hvis materialerne ikke er bestilt af andre. Den samlede lånetid kan ikke være længere end 3 perioder. Hvis materialerne kommer fra andre biblioteker, er det disse bibliotekers udlånsperiode, der gælder. Det vil fremgå af udlånskvitteringen.

 

Aflevering af det lånte 

Brugeren skal aflevere materialet til tiden og i ubeskadiget stand. Man kan låne og aflevere i alle biblioteks-afdelinger.

 

Uden for åbningstid kan materialer afleveres i vores postkasse. Aflevering gennem postkassen sker på låners eget ansvar.

 

Erstatningsansvar

Låneren er ansvarlig for det lånte. Hvis det beskadiges eller bortkommer, kan biblioteket kræve erstatning.

 

Erstatningsprisen vil normalt være prisen for genanskaffelse inkl. licensbetaling med et tillæg til klargøring af materialet. Licensbetaling er den ekstra pris, som biblioteket betaler for rettighed til at udlåne materialet.

Vær opmærksom på, at det er dyrt at erstatte video/DVD og multimediematerialer. For dvd-film kan erstatningsprisen nedsættes, såfremt der foreligger dokumentation i form af forsikringsanmeldelse eller tyverianmeldelse i forbindelse med skade eller bortkomst.

 

Sammensatte materialer og flerbindsværker erstattes fuldt ud, hvis enkelte dele eller bind i værket ikke kan genanskaffes.

 

Erstattet materiale tilhører biblioteket. Hvis det erstattede materiale stadig er i handelen, kan låneren beholde det, når erstatningsbeløbet er betalt. Hvis bortkommet, erstattet materiale dukker op igen i ubeskadiget stand, kan erstatningsbeløbet tilbagebetales inden for en periode på ét år.

Gebyret tilbagebetales ikke. Dokumentation for betalt erstatning skal forvises.

 

Biblioteket påtager sig intet ansvar for evt. skader på brugerens apparatur, der måtte opstå i forbindelse med benyttelse af bibliotekets materialer. 

 

Biblioteket sender en e-mail tre dage før afleveringsfristen med en påmindelse, hvis lånerens e-mailadresse er biblioteket bekendt.

 

Om låneren har modtaget en hjemkaldelse er ikke afgørende for, om der skal betales gebyr. Det er alene datoen for afleveringsfristen, der udløser et gebyr.

 

Udelukkelse fra at benytte biblioteket

Brugeren kan miste sin låneret ved gentagne gange at undlade at aflevere lånte materialer eller ved at aflevere dem i beskadiget stand.

Brugeren bliver udelukket for hjemlån ved skyldige gebyrer på 500 kr. eller derover og får skriftlig besked med 7 dages varsel. Så snart mellemværendet er afviklet, vil brugeren igen kunne låne på biblioteket.

 

Brugere, der ikke respekterer god ro og orden eller ikke følger personalets anvisninger, kan bortvises fra biblioteket.

 

Reglement for brug af biblioteket er udarbejdet i henhold til Lov om biblioteksvirksomhed, § 35.

 

Vedtaget i Erhvervs og Fritidsudvalget for Nordfyns Kommune den 25/1-07.

NYHEDER PÅ 

BIBLIOTEKET 

Vildmarksforedrag

Claus Ballisager fortæller om jagt og trekking i Alaska, hvor han
flere gange har været på lange ture.

  

AFHENTNING AF RESERVERINGER

Din reserveringsmeddelelse har skiftet udseende.

  

TI VI KA’ LI’

Til inspiration for lånerne skiftes ansatte på Nordfyns Biblioteker hver måned til at give 10 eksempler på nye som gamle bøger, film mm, som de har nydt.

  

BEHOLD DIN PLADS I KØEN

- selvom du er på ferie!
Hvis du på forhånd ved, at du i en periode ikke kan afhente dine reserveringer, så kan du beholde pladsen.

  

BOGUDSALG PÅ BOGENSE BIBLIOTEK

Vi sælger kasserede bøger, tidsskrifter m.m. på Bogense Bibliotek.
Kom og gør et kup!

  

 

Nordfyns Biblioteker - Søndergade 2 - 5450 Otterup - Tlf.: 64 82 86 80 begin_of_the_skype_highlighting              64 82 86 80      end_of_the_skype_highlighting - Fax.: 64 82 86 78- E-mail: nfb@nordfynskommune.dk - EAN Nr.: 5790000390243

 Otterup Bibliotek - Bogense Bibliotek - Søndersø Bibliotek